Skolesystemet i Danmark
OPBYGNING:
Den danske skole er bygget op om 10 års obligatorisk skolegang, som man afslutter med en afgangsprøve. Denne afgangsprøve kunne ligeså godt være kaldt en eksamen, da der i dag er kommet så mange krav for at kunne tage en ungdomsuddannelse. Prøven består af nogle obligatoriske fag (Dansk, matematik m.m.) man skal op til prøve i, men også nogle udtræksfag (samfundsfag, fysik m.m.) som man trækker 2 ud af 12 og skal op til prøve i. På denne måde kan man komme op i nogle fag man er gode til, men også nogle man er dårlige til afhængig af udtrækningen, derfor er der en vis usikkerhed omkring elevens niveau, da de ikke har været oppe i alle fag og man kan derfor ikke vide hvordan deres egenskaber indenfor de "små fag" (udtræksfagene). Dette mener vi er en forkert måde at vurdere en elevs niveau på.
Eleverne i udskolingen skal gå 7 timer i skole imellem 8 - 16, det vil sige 35 timer om ugen, og denne tid er uden lektierne. Det danske skolesystem gik igennem en stor omvæltning efter logout'en i 2013, og derfor fik det danske skolesystem en helt ny struktur til skole året 2014/15. Denne reform er siden blevet revurderet mange gange, og en stor del af de nye tiltag er trukket delvist eller helt tilbage, planen med det nye skolesystem var at komme flere forskellige elevtyper til gode, altså at tilpasse skolen til flere måde at undervise og lære på. Dette ville de opnå med at at indføre mere samarbejde og bevægelse i timerne. Dog har reformen ikke haft den ønskede virkning faktisk næsten det modsatte.
​
Udskolingsleverne har 5 lektioner af 45 min med matematik, 7 dansk lektioner, 2 biologi lektioner, 1 lektions kristendom, 1 historie lektion, 2 idrætslektioner, 1 lektions geografi, 3 fysik og kemi lektioner, 3 engelsk lektioner, 3 tysk lektioner og 6 af de såkaldte aktivitetstimer som kan være USU eller studietid.
​
Den danske skole er bygget op om en ide om at den skal være dannende men også uddannede. Det vil sige at folkeskole skal gøre dig til et fornuftigt menneske men samtidig et klogt og alment vidende menneske. Dette lyder jo i sig selv som en fremragende ide, men realiteten er at for mange børn fylder skolen 1/3 del hvis ikke mere af deres liv. Derfor stiller vi spørgsmålet om det er vigtigere, at kunne grundloven eller det periodiske system udenad, end det er at kunne være kreativ, social intelligens og samarbejdsvillig.
​
Det danske skolesystem går meget op i at eleverne skal kunne udenadslære og lære emnerne i skolen udenad, og denne evne testes i prøver og eksamener som afgør hvad du senere kan uddanne dig som.