
Karakterer
I Danmark får man karakterer i 8.og 9. klasse. Karaktererne bliver uddelt til de fleste afleveringer og fremlæggelser, og så selvfølgelig afgangsprøverne. På mange måder tror vi at det er en god ting, da man på den måde har et overblik over, hvordan man klarer sig. På den anden side kan der med karakterer hurtigt komme en kultur, hvor man sammenligner sig med andre. Det kan sagtens være en god ting, men det kan også ende ud i at man det ligger et stort pres på eleverne. Hvis man gang på gang får dårlige karakterer, kan vi kun se at det skulle ødelægge selvtillid og optimisme hos eleven. Det kan selvfølgelig få folk til at tage sig sammen, men hvad nu hvis man ikke er skarp til det med ord og tal.
Mads Marius mener at vi i Danmark bliver vi bedømt inden for meget smalle områder. Har vi overhovedet, brug for at kunne analysere digte og regne med 2. gradsligninger?
Ud fra Howard Gardners intelligenser prioriterer vi primært den gruppe der er gode til 2 af de 9 ting. Men er det fair at man i dagens Danmark bliver sorteret fra, hvis man ikke er god til f.eks. udenadslære? Mads Marius mener at sociale kompetencer, samarbejdsevner og viljen til at blive klogere er mindst lige så vigtigt, når man skal ud og være en del af vores samfund. Hos virksomheden Grundfos er det netop disse ting man fokuserer på under ansættelser.
Einstein sagde at man ikke skal bedømme en fisk på dens evne til at klatre i træer. Det lyder jo dumt. Vi mener dog alligevel at det er det vi gør i Danmark. Vi kan sagtens se at det er vigtigt med det meste af det vi bliver bedømt på nu, men det ene bør ikke udelukke det andet. Vi tror at karakterer skal gives ud fra et bredere syn, så alle har fordel af deres talenter og gode kompetencer.